(Bogradio 002): Hilda og Keld eller Keld og Hilda – det kommer nærmest ud på et, fordi sanger- og komponistparret er som et begreb, en del af dansk populærkulturs DNA. Folk flest kender dem til hudløshed fra den populære presse, tror de da.

Men parret har faktisk haft en række ganske private forhold, som de aldrig har talt om før.

I Duet for livet, der er udkommet både som papir- og lydbog på forlaget Lindhardt og Ringhof, tager de (og deres datter) fat på hemmelighederne, der viser, at de havde en ret vanskelig ungdom med forældre, der ikke forstod de unge og aktivt modarbejdede deres kærlighed og forhold.

Bogradios Dan Larsen besøgte parret i deres private hjem i Holte og tog fat på snakken om forskelligheder, hemmeligheder, ambitioner, erfaringer og deres fremtid som kunstnere. Og ja, de har alvorligt tænkt på at trække sig tilbage, men kalenderen er fuld af aftaler om TV, optræden og shows.

Få et indtryk af bogen via dette link.