(Bogradio 009): Kokken Henrik Boserup er meget bevidst om at bruge alle sine sanser, når han skal vælge de helt rigtige råvarer til dagens middag. Det drejer sig ikke kun om syns- og lugtesans, men han lytter også til sine grøntsager, føler på dem og nogle gange er det nødvendigt at smage.

I anledning af (ny)udgivelsen af hans kogebog madmad, de tidligere meget solgte sort-hvid mad fangede vi kokken i det private køkken, hvor han forklarer, hvilke overvejelser, han selv gør, når der skal købes ind. Hans mad-stil er i høj grad betinget af friske og velsmagende råvarer tilberedt simpelt.

Efter en forklaring om brug af sanserne blandt grøntsagerne forklarer han, hvordan man udpeger det bedste kød, snuser til fisken og afviser danske kyllinger. I en fortsættelse af interviewet diskuterer han kogebogen “madmad” og historien bag sin særlige stil.

Der er mange rigtigt gode grunde til, at han ikke opgiver mål og vægt eller tider i sin kogebog. Henrik Boserup går så vidt som af indrømme, at mange kogebøger (inkl. nogle af hans egne) nærmest vildleder læseren, fordi der gives alt for nøjagtige anvisninger. Lige som for sex kræver madlavning udvikling og erfaring.

Har du lyst at bladre lidt så klik her.