Forfatteren og hendes interessante skelet
(Bogradio 010): Merete Pryds Helle arbejder i sin roman “Hej menneske” med et interessant skelet som inspiration og som den ene af hovedpersonerne Edith og Edith, der er bosat i samme verden med 10.000 års forskydelse.
Forfatteren har selv den ene hede sommer efter den anden ligget i et hul i den jordanske ørken og gravet stenalder-Ediths knogler frem blandt støv, skorpioner, hvid-kalkede gulve og 10.000 års ælde.
Romanen handler om livet for moderne mennesker – uanset årstallet – om kærlighed, sex, børn, fødsler, traumer, bekymringer og fremskridt. Det er alt andet end kedeligt, når Merete Pryds Helle graver sig tilbage i tiden
I interviewet med Merete Pryds Helle fortæller hun om sin deltagelse i udgravningen af stenalder-Edith, og om hvor grænseoverskridende det var at stå med hendes kranie i hånden. Selv har hun et interessant skelet, som jo nødig skulle gå tabt for eftertidens ivrige arkæologer og romanforfattere …
Brug dette link for at bladre lidt i bogen.

- Titel
- Hej menneske
- Forfatter
- Merete Pryds Helle
- Forlag
- Lindhardt & Ringhof 2009
- ISBN
- 9788711436806
- Omfang
- 200 sider
- Pris
- Kr. 249,95






