Selv om vi gjorde vort bedste nåede Bogradio overhovedet ikke en kontakt med alle 25.289 besøgende på det succesfulde Bogforum i København. Men vi havde mere eller mindre direkte kontakt med 550 besøgende, som vi henvendte os til lørdag og søndag. Tak for den venlige modtagelse fra alle.

Bogradio var så heldig at blive profileret på Journalistforbundets stand, hvor undertegnede havde fornøjelsen at "optræde sammen med Abelone Glahn":http://nugurt.dk/2009-11-16-en-god-og-frisk-kilde. Ligeledes fik vi lov at rende rundt på Egmonts stand 84 og distribuere flyers for vort nye projekt, der blandt andet dækker en række gode titler fra forlaget Linghardt & Ringhof.

Effekten af det meget fodarbejde er svært at vurdere bortset fra at antallet af venner på "Bogradios Facebook-side":http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/bogradio?ref=nf pludselig er fordoblet i løbet af Bogforums forløb. Kan der mon være en sammenhæng? Jeg spørger bare :-)