Vølvens syner om ragnarok
(Bogradio 013): Valhalla er for nordisk mytologi hvad Asterix var for det gamle Rom. Siden det første bind har generation efter generation fulgt tegneserieversionerne af Thor, Odin, Loke, Freja og de andre gæve aser. Men nu er det slut.
Sidste bind af Valhalla hedder Vølvens syner og handler om Ragnarok. Børnene Røskva og Tjalfe bliver vidner til begyndelsen på enden, og Røskva har nogle mærkelige syner, hun prøver at tyde. Men selv om Ragnarok er en slags slutning eller konklusion i den nordiske mytologi, kan det også ses som en ny begyndelse.
Bogradio har talt med seriens to skabere Henning Kure og Peter Madsen om begyndelse, udvikling og afslutning. De fortæller om hvordan de som unge udviklede Valhalla-universet, hvordan deres viden og stil har udviklet sig, og om Ragnarok, der også for dem er begyndelsen på noget nyt.
Sådan her ser bogen ud. Nyd den.

- Titel
- Valhalla 15 - Vølvens syner
- Forfatter
- Peter Madsen og Henning Kure
- Forlag
- Carlsen Comics
- ISBN
- 9788762658059
- Omfang
- 56 sider
- Pris
- Kr. 99,95







