Bøgernes hovedgenrer

Fra gammel tid har vi delt bøgerne ind i tre hovedgenrer: Er en bog episk, er den lyrisk eller er den dramatisk? Det henviser naturligvis til, om en bog er skrevet som en roman eller en novellesamling, om vi har at gøre med poesi, eller om der er tale om noget, der har karakter af skuespil eller anden form for dramatisk værk.

I dag er det den episke genre, der fylder langt det meste. Tidligere havde den dramatiske genre en langt større plads – folk der læste, var dannede og fortrolige med de klassiske genrer, og de læste lige så gerne skuespil, som de læste romaner. Ja, romaner og noveller blev anset for at være lidt mindre fin litteratur end de dramatiske værker.

Det skyldes, at de dramatiske værker på en måde trak en rød tråd tilbage til det gamle Grækenland, hvor dramaet havde sin store tid med de kendte klassiske dramatikere som Sofokles, Aischylos og Euripides. Derfor rangerede dramaet højt, mens romaner blev anset for at være lav litteratur. Og litteratur, som kvinder da slet ikke måtte læse.

En masse undergenrer

I dag arbejder forfatterne dybest set stadig inden for de tre velkendte hovedgenrer. Men der er opstået en lang række undergenrer, som de så typisk specialiserer sig i. Hvilke undergenrer, der er moderne, hænger også sammen med, hvad der generelt er moderne, og hvad der sælger.

Novellen, som i disse år måske er på vej tilbage til en form for storhed, har i en hel del år været meget underspillet, og scenen har været overtaget af store, episke værker, som ofte har haft historisk indhold, og af kriminalromaner, som er vokset eksponentielt i markedet de seneste tiår.

Novellen er imidlertid rigtig interessant som litterær genre. På engelsk kaldes en novelle kort og godt for en “short story”, og det siger jo i alt væsentligt, hvad det handler om. Men samtidig er en god novelle så meget mere end bare en kort udgave af, hvad der i andre sammenhænge måske kunne foldes ud til en lang roman.

Novellen skal på en lille plads rumme både en historie, et plot og en mening, der kan fortolkes i læserens egen verden, og det gør nogle gange formatet til en stor oplevelse. Her får man det hele på én gang – men uden romanens omveje og falbelader. En novelle er prosaens essens, hvis den vinkles rigtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *