Madpoesi for 100 år siden

Digte 1906. Man må sige, at en forfatter har en vis form for selvagtelse, når han vælger at navngive en tidlig digtsamling sådan. Her kommer jeg – jeg behøver ikke finde på nogen fancy titel, har han måske tænkt. Men forfatteren var nu heller ikke hvem som helst – det var Johannes V. Jensen, som med sin digtsamling fik vendt op og ned på hele den måde, som vi havde opfattet poesi på. Væk var romantik og symbolistiske strofer, og ind fra højre kom hverdagslivet og den rå sanser.

Et digt om en frokost

Et af de mest berømte digte fra

Digte 1906 er “Ved Frokosten”, som simpelt hen er en ekstremt sanselig beskrivelse af forfatterens frokost på en københavnsk restaurant en tilfældig dag. Bag de karske ord ligger en stor erotisk følelse, hvor maden opleves sanseligt på en måde, der nok har været ganske grænseoverskridende for mange læsere dengang.

Læser man digtet i dag, vil man også nu kunne glæde sig over, hvor intenst en æggemad og en rullepølsemad kan skildres – det er litteratur i særklasse.

Digte 1906 rummer også en stribe andre digte, der fokuserer på hverdagen – men også digte, der spiller på den oldnordiske fortid, som Johannes V. Jensen dyrkede meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *