Livet bag sløret
(PR): Bogen ”Livet bag sløret” er Benedicte Langes fortælling om fem år som erhvervskvinde, MBA-studerende og medfølgende hustru i De Forenende Arabiske Emirater. Det ændrede snæversyn til udsyn – og hun mødte nogle af verdens mest velplejede kvinder …
Fire dage efter den 11. september 2001, dagen, hvor terrorangreb i New York og Washington ændrede den store verden, ankommer et usædvanligt brev til Benedicte Lange og hendes families hjem i Snekkersten. Brevet er et tilbud til hendes mand om en stilling som overlæge i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.
Det bliver starten på fem års eventyr, hvor Benedicte Lange – som medfølgende hustru til en overlæge, som lægeuddannet leder af en medicinalvirksomheds aktiviteter i Mellemøsten og som MBA-studerende på Zayed Universitetet i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater – får sig etableret som succesrig erhvervskvinde i de Forenende Arabiske Emirater og oplever livet bag de arabiske kvinders slør.
Benedicte Lange møder mange mennesker på sin vej. I bogen Livet bag sløret tager hun læseren med rundt i Mellemøsten og man møder på godt og ondt et stort udbud i skæbner, holdninger og kultur. Forfatteren siger i forordet, at bogen er blevet til i ønsket om, at ”vi i højere grad vil indse, at forskellen mellem os og ”de andre” ofte er langt mindre, end man gør den til.
Hun har søgt at videregive indtrykkene af, hvordan man kan leve så forskelligt og alligevel leve. Disse mennesker valgte at dele deres livshistorier, synspunkter, svagheder, styrker, sorger og glæder, håb, længsler og drømme med hende.
Forfatteren fremhæver, at ”det skete på trods af de fordomme, konventioner og dogmer, som vi fra etniske, kulturelle og religiøse barnsben er blevet opfostret med. I mødet med mig vovede de ikke alene at kaste sløret, men bidrog også til at fjerne mit eget slør og ændre mit snæversyn til udsyn”.
Lyt til Bogradios indslag med forfatteren og hendes teenagedatter.

- Titel
- Livet bag sløret
- Forfatter
- Benedicte Lange
- Forlag
- Womega Green
- ISBN
- 9788799329007
- Omfang
- 135 sider
- Pris
- Kr. 178,00







