(PR): Mavedans er populært som aldrig før. Flere tusind danske kvinder har mavedans som deres foretrukne motionsform. Bogen ”Mavedans og andre folkedanse fra Egypten” er den første bog på dansk, som beskriver mavedansen ud fra både historiske, kulturelle, musikalske og dansemæssige vinkler.

Der er tale om en omfattende grundbog, der fører sin læser ind i mavedansens fortryllende univers. Her kan man virkelig drømme sig væk til 1001 nat, haremspiger, krumsabler og søde kager!

Forfatteren er musiklærer og mavedanser Anna Barner Sarp, tidligere dobbelt Danmarksmester i Mavedans og vinder af flere internationale konkurrencer.

Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for mavedans. Den giver god starthjælp for begynderen og er en ny inspirationskilde til den erfarne mavedanser, som søger nye kreative udtryk. Den veksler mellem teoretiske afsnit om fx mavedansens historie og praktiske afsnit med anvisninger om hvordan man kommer godt i gang med sporten. Vedlagt er en instruktions-dvd, så man kan stå hjemme i stuen og lære at danse mavedans – trin for trin.

Fra bogens indhold:
Mavedansens historie
20 egyptiske stilarter
Musikteori med bl.a. rytmelære
Sy selv din dansedragt
Lær at danse mavedans – trin for trin
Lær at spille på zills
Kunsten at koreografere sin egen dans
Vedlagt dvd “Lær mavedans” med Anna Barner Sarp

Oplev Anna Barner Sarp her