(PR): Mere end 250.000 danskere har allerede været inde at se Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederiks nye hjem på Amalienborg. Nu kommer bogen om den smukke indretning af det nyrestaurerede palæ med en helt unik dekoration med moderne kunst. Indretningen af kronprinsparrets nye hjem i Frederik d. 8. Palæ er blevet rost til skyerne af et enigt anmelderkorps.

I anledning af, at det anmelderroste projekt nærmer sig tidspunktet hvor den kronprinsens familie kan flytte ind, fejres det med udgivelsen af en bog om arkitekturen og kunsten I Frederiks VIIIs palæ.

Den officielle bog udgives af Slots- og Ejendomsstyrelsen og Realdania i fællesskab. Den indeholder en række artikler, hvor restaureringsarkitekterne og konsulenterne skriver om palæet. Bente Scavenius skriver om huset og de vigtigste beboere siden 1767, og Louisianna direktør Poul Erik Tøjner skriver om kunstprojektet. Roberto Fortunas og Torben Eskerods smukke fotografier af palæet og kunsten binder alle historierne sammen.

Bogen bliver i stort coffeetable format og er eksklusivt illustreret med historiske tegninger og fotos, byggepladsbilleder og serier af helsidesbilleder af det færdige palæ. Alt trykt i den bedste kvalitet.

Udgivelsen sker 1. oktober 2010.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Aristo Bogforlag: Jens Bertelsen mobil 20 55 03 38