Gennem tiden er der mange bøger, der blevet underkastet en moralsk dom af den ene eller anden grund. Som regel fordi de har været for åbenmundede, når det gælder om at skrive det sexliv,som mange har, men ikke alle bryder sig om at tale eller læse om.
I dag skal der nok mere til, før en bog vækker forargelse, end at den beskriver lagengymnastik eller blot tanker om at gøre lagengymnastik. Men vi skal ikke så langt tilbage i tiden, før det var en hyppig anstødssten.
Herman Bang og Fædra
Herman Bank fik ørerne i maskinen, da han skrev “Fædra”, som handler om den excentriske grevinde Urne og hendes stedsøn Carl, men under overfladen nok også handlede om den homoseksualitet, som Herman Bang kendte på egen krop, men som dengang ikke bare var tabu, men aldeles forbudt.
Ellen Urne, som grevinden hedder, opdyrker et incestagtigt forhold til den unge Carl, der er hendes ægtefælles søn fra et tidligere ægteskab. Men beskrivelserne af Carl er sådan, at der er mange ligheder også fysisk med Herman Bang selv, og samtiden læste hans figur ind i bogen.
Også Herman Bangs første roman, Haabløse Slægter, fik en ordentlig tur gennem datidens medie- og juristmølle, og det endte med en tiltale for pornografi, som tog meget hårdt på den unge forfatter.
Soyas Sytten
Springer vi frem til tiden lige efter anden verdenskrig, kunne en bog stadig vække forargelse. Forfatteren Carl Erik Soya fik læst og påskrevet, da han i 1953 udgav bogen Sytten. Romanen er en fortælling om en ung pubertetsdreng – alderen svarer til titlen – og hans kvababbelser med det modsatte køn. Det kan der jo komme meget ud af, og både Sytten og nogle af Carl Erik Soyas andre bøget – blandt andet Mazurka – blev inspiration til nogle af de velkendte sengekantsfilm fra 1960’erne. I Filmen Sytten spiller Ole Søltoft, der var gennemgående figur i mange af de film, en syttenårig knægt, der skal prøve at komme i spil med tidens kvinder, men han er nu ikke som 24-årig den mest dækkende figur, men ærlig talt lidt utroværdig.
I Norge blev Soyas roman Sytten forbudt på grund af sine usædelige beskrivelser og delte dermed skæbne med mange andre bøger. Blandt andet Fanny Hill fra 1748, af John Cleland, som blev aldeles forbudt på grund af sit erotiske indhold.