Bøger er det smukkeste tapet, var der engang en klog dame, der sagde, da hun besøgte nogle mennesker, der elskede bøger og havde beklædt en lang væg med deres bogsamling. Reolfag efter reolfag stod tæt pakket med bøger på flere sprog og i alle former for udstyr. Gamle bøger og helt nye, købt antikvarisk eller friske fra bogladen.
Det, som den kloge dame ikke vidste, var, at der bag den flotte reol stod mange hårde overvejelser, for pladsen begyndte at være trang. Skulle nogle bøger ud? Men det kan ikke lade sig gøre at smide bøger ud, hvis man er bibliofil, bogelsker. Så hver ga
ng de forsøgte, endte det med, at de satte de frasorterede bøger på plads og tænkte, at der måtte være andre muligheder.
I dag ville problemet nok ikke være så stort, for i dag har vi lydbøger og e-bøger, men for bibliofiliens undersåt er det jo ligesom ikke det samme. Det er de trykte bind, der tæller, og man bliver ved med at købe, selv om man egentlig har nok og ikke har mere plads. Måske kunne man sætte bøgerne i to rækker bag hinanden på reolen?
Ja, det prøver vi – hårdere er livet som bibliofil trods alt ikke!