Vi elsker eventyr! Alle husker nok, hvordan vi som små fik fortalt eventyr af vores mor eller far, eller en hyggelig onkel, som kom forbi. Og eventyret er endnu en af de litterære genrer, som udspringer af den mundtlige fortælling. Faktisk har al litteratur en mundtlig forfader – og mange af de klassiske eventyr udspringer af, at vi mennesker i fortiden har siddet i vores lille flok og lyttet til fortællinger, som den ældste i flokken eller den, der havde en særlig rolle, kunne fortælle.
I alle kulturer findes eventyr, og når man skræller dem for det særpræg, som de har fået i de enkelte kulturer, er der bagved ofte den samme struktur: Hovedpersonen oplever forskellige hændelser, og der opstår udfordringer og problemer, hvorefter det hele ender lykkeligt. I vores del af verden hører vi ofte, at den fattige dreng vandt prinsessen og det halve kongerige. I andre kulturer kan det være andre ting, der er vigtige at opnå.
Aktantmodellen
Fælles for disse eventyr er en fælles struktur, en fortælleform, som ofte er blevet beskrevet med en strukturmodel, der kaldes aktantmodellen – og beskriver de roller, som personerne i eventyret oftest har. Der er et subjekt og et objekt – henholdsvis hovedpersonen og den opgave eller udfordring, som denne person skal gennemgå eller udføre for at vinde det, vedkommende nu engang skal vinde. Der er en modstander og en hjælper og en giver og m
odtager. Den sidste er tit eventyrets hovedperson.
Modellen bruges i dag til at analysere en række typer af fortællinger, men den er oprindeligt tænkt som en analysemodel til folkeeventyr, og man må sige, at den rammer ret præcist.
Kendte eventyrsamlere
Når vi i dag tænker på eventyr, er det ofte nogle, vi kender fra Grimms eventyr. De stammer fra en stor samling af eventyr, som de to brødre Grimm fra Tyskland samlede og udgav i løbet af årene 1912-1815.
Der er både gamle folkeeventyr i samlingen og andre typer af eventyr, som måske mere er fotællinger fra hoffer rundt omkring i Europa. Tornerose og Den Bestøvlede Kat har måske ligefrem en navngiven forfatter som ophavsmand, nemlig den franske forfatter Charles Perrault. I samlingen findes også nogle folkeeventyr af dansk oprindelse, som så over tid er blevet gengivet på tysk.
Andre samlere af folkeeventyr vart de norske Asbjørnsen og Moe, som også samlede eventyr i løbet af 1800-tallet.
Mange eventyr blev aldrig udgivet, for de havde en lidt for frivol karakter eller handlede om religion eller autoriteter på en måde, som ikke var velset blandt tidens øvrigheder.
Hans Christian Andersen
Eventyret blev siden ført over i litterær form, og den mest kendt forfatter her er selvfølgelig den danske Hans Christian Andersen, som levede fra 1805 til 1875. Han udgave en lang serie af eventyr både for børn og voksne og læses stadig i hele verden – ikke mindst i Kina.