Grønland har en plads i mange danskeres hjerter, og det har landet også i litteraturen. Men det er bemærkelsesværdigt, at de fleste danske næppe kender ret meget til forfattere, der er grønlændere, men mest kender til litteratur skrevet af danske forfattere om Grønland.
Fra ældre tid kender vi nok mest Peter Freuchen, den gamle opdagelsesrejsende, som både fortalte skrøner og rigtige historier, og Knud Rasmussen, som de fleste nok mere oplever som en med større forståelse for den grønlandske tilværelse, som den var. Men begge skrev stadig en slags rejsel
itteratur, hvor grønlænderne var de vilde indfødte, hvis karakter ofte blev idealiseret.
I vore dage er også den danske litteratur om Grønland blevet mere som noget, der udspringer af landet, en fiktion, hvor rammen blot er Grønland.
Det gælder for eksempel den prisbelønnede forfatter Kim Leines bøger, hvoraf Kalak var den første – en erindringsbog om hans opvækst i Grønland. Bogen skildrer, hvordan han skulle arbejde med at blive en rigtig grønlænder – som det barn af et blandet ægteskab, som han er. Siden hen har han udgivet flere bøget med grønlandsk tema, blandt andet Profeterne i Evighedsfjorden, der nok er hans mest kendte og elskede roman til dato.